Skip directly to content

Sne Hvad Der Vil - Årets Julecabaret

Forestillingen

Og så blev det atter jul og samtidig Julecabaret nummer 30 - Café Livas flagskib siden 1989 og vanen tro skrevet af Jacob Morild.

På scenen står to garvede julecabaret-rotter - nemlig Mette Marckmann og Tom Jensen - og til at akkompagnere sig har de Lars Fjeldmose!

Blir det sort-satirisk? Blir det gakket musikalsk? Blir Julen hvid, når man er i sort humør? Hvor gik Nissen hen, da han skulle tisse? Og nu hvor der er indført maskeringsforbud og dobbelt op på straffen, hvis man udfører en kriminel handling i et belastet boligkvarter - Hvor længe skal man så i spjældet, hvis man er Julemand i Mjølnerparken?

Alle disse spørgsmål - og sikkert mange flere - blir sikkert ikke besvaret, men det skader aldrig at prøve.

Spilledage

21. November - 21. December

Mandag til lørdag kl. 20

Menu

2 slags sild - Gravet laks m/rævesauce - Æg & rejer m/mayo & citron Sylte m/sennep & rødbeder -Rullepølse m/løg, sky & karse - Hjemmelavet hønsesalat m/bacon & asparges Lun Leverpostej m/bacon & svampe - Flæskesteg m/rødkål - Medister m/grønlangkål 2 slags ost - Ris a la mande m/lun kirsebærsauce Hertil Rugbrød, Franskbrød, Kiks og Fedt & Smør Pris pr. Person 295,-

Billetter

Billetpris 275,-

Med Julebuffet inden Årets Julecabaret 570,-

Købes på cafeliva@mail.dk (gebyrfrit) - eller på billetten.dk og teaterbilletter.dk

OBS - Cabaretmenu kan udelukkende købes på cafeliva@mail.dk

Medvirkende

Mette Marckmann

Uddannet som skuespiller fra Statens Teaterskole i 1992 og derefter opgaver på Jytte Abildstrøms Teater, Københavneren, Nørrebro Teater, Team Teatret, Folketeatret, Holbæk Egnsteater & CaféTeatret.

Osse flittig revyskuespiller i Sønderborg, Græsted, Nykøbing F., Ganløse & Mogenstrup.

Film & TV: "Brudevalsen", "Rimini", "Obduktionen.", "Interview", "Riget", "Kun en Pige", "TV-10.", "Skål - enten, eller", "Taxa.", "I wonder who's kissing her now", "Hva'så?" - TV-satire, "Skjulte spor"

Radio: Tilknyttet Børneradio på P3 fra 1999 + Radiospillene: "Pinden" & "Balkonen". Desuden medlem af teater-improgruppen ALT PÅ ET BRÆT

På Café Liva: Første gang i den meget roste '80-er-cabaret CAFELIV i 2000 - og siden i både julecabaretter og mange andre sammenhænge; bl.a. Trille-cabaretten Et Lille Lys I Mørket fra 2006, som har afstedkommet at Mette osse rejser rundt med det originale Trille-band (Ole Fick, Øjvind Ougaard & Mads Vinding) og fortolker Trilles sange med stor succés.

Tom Jensen

Uddannet fra Statens Teaterskole og har bl.a. flere gange været på Det Kongelige Teater

Og har desudenspillet utallige roller på nærmest samtlige københavnske teaterscener - desuden flitting brugt i revyer bl.a. Tivolirevyen, Sønderborg Revyen og Hjørring Revyen og blev Årets Dirch I 2010

Herudover utallige opgaver for radio, film og TV

Lars Fjeldmose

Kunne med cabaretten Forelsket i KBH i 2011 fejre 25 års jubilæum på Cafe Liva, idet det var præcis 25 år siden han sidst spillede cabaret på båden. Det var i cabaretten Både Og II i 1986. Er ellers kendt fra sine mange år på Jytte Abildstrøms Riddersalen og fra bl.a. Bornholmer-revyen.