Skip directly to content

SKÅL I SKIBET - Årets Julecabaret

Forestillingen

Så skal der atter en gang på absurd, sindsyg vis bores og dissikeres i årets største
familie- og firmabegivenhed JULEN.
Og spørgsmålene står som altid i kø:
Er julemanden på overførselsindkomst resten af året?
Holder Socialdemokraterne julefrokost - og
er de i det hele taget mange nok til det?

Den dér lille Nisse der rejste... var det noget med 24-årsreglen?
& bli'r man i sort humør, hvis julen ikke er hvid?
Jacob Morild står traditionen tro for tek-
sterne - denne gang for 14. gang - og på
scenen huserer Pernille Schrøder, Christian Damsgaard og
Thomas Pakula Andersen.
OBS: 25. November & 2., 8., 9., 15., 16. December står
Jacob Morild på brædderne istedet for Pernille Schrøder.
Traditionen tro kan man osse denne gang
starte julehalløjet med Caf‚ Livas store
Julefrokostbuffet.

Medvirkende

Thomas Pakula

Musiker, komponist & arrangør på bl.a. Nykøbing F. revyen & Det Ny Teater.

Skrev i 1999 musik til børneforestillingen "Englen og den Blå Hest" på EgnsTeateret Masken.

Fra 1998 TV (DR) "Musikbutikken" (som keyboardspiller og arrangør) samt "Fællessang på Bakken" (key+arr.), Det Danske Melodi Grand Prix 1999 (key+komp.)

Er - og har været i en årrække - kapelmester og hovedkomponist på Sønderborg-Revyen, Randers Revyen og Odense VinterRevy.

Startede på Liva som kapelmester på den Reumert-prisbelønnede cabaret IND TIL BENET  i 2001 - og har siden været involveret i utallige julecabaretter o.m.a. på Café Liva.

Udover Reumertprisen i 2001, er han bl.a. blevet kåret til Årets Revykomponist i 2005 & i 2015 - og har desuden været Reumert-nomineret 2 gange; sidst for Cafe Livas Julecabaret NÅR KRYBBEN ER TOM i 2015.

Christian Damsgaard
Pernille Schrøder

Skuespiller og sanger.

Havde sin profesionelle debut  i 1987 på netop Café Liva , og har siden medvirket i skuespil, komedier og musicals i massevis.

Pernille er nok mest kendt for sin medvirken i mere end 50 revyer gennem årene:

Græstedrevyen, Rottefælden, Esbjergrevyen, Sønderborg Revy, Nykøbing F. Revyen

og ikke mindst Cirkusrevyen af flere omgange – sidst i 2024 , og mange , mange flere.

Som sangsolist kan man finde hende hos såvel små jazzensembler som ved koncerter med nogle af landets største orkestre.

Pernille har tidligere gæstet Café Liva i 1987 - “ Midt i en spisetid “, 1989 - “ Nat over Nyhavn “, 1998 - “ Single”  

og sidst i Skål i Skibet - ÅretsJulecabaret i 2006.

Jacob Morild

Skuespiller, instruktør, dramatiker, tekstforfatter, satiriker m.m.m. Autodidakt i det hele og startede sin karriere i midten af '80-erne. Har sidenhen været vidt omkring bl.a. som redaktør & chef for P3's radiosatire DET DER OM SØNDAGEN 1992-1995; revydirektør på Mogenstrup-revyen 1995-1997; viceredaktør på TV2s UGEN DER GAK 1995-1996 - desuden optrådt på Nørrebros Teater, AmagerScenen, Det Ny Teater, Privat Teateret, FolkeTeateret, Græsted Revyen, Rottefælden i Svendborg, Nykøbing F.revyen, Hjørring Revyen og mange, mange andre steder.

Har modtaget Wilhelm Hansen Fondens Hæderspris i 2014, De Danske Teaterforeningers Ærspris 2014, Danske Teateranmelderes Initiativ-pris 2015, 4 gange kåret til Årets Revyforfatter og 4 gange nomineret til en Reumert - sidst for Julecabaretten NÅR KRYBBEN ER TOM i 2015.

Siden 1987 engageret i Liva, hvor han har stået i spidsen/været involveret/skrevet/spillet med i....over 50 cabaretter til dato og der er mange flere på vej - siden 1999 har han desuden været kunstnerisk & administrativ leder af Café Liva.