SÅ LANGT, SÅ...DAN?
Forestillingen
★★★★★
"Helaften med skarp humor!" - "Jubel i Nyhavn!" - "Ekvilibristisk skarp satire!"
- Frederiksborg Amts Avis
★★★★★
”Imponerende!” – ”Morild er i sit es!”
Morten Buckhøj
"Hylende morsomt og gennemmusikalsk!" - "En fantastisk satiriker!"
- Ungt Teaterblod
★★★★
“Stor komik!” - “En meget morsom mand!”
CphCulture
Endnu engang præsenterer den 4 x Reumert-nominerede dramatiker, satiriker, instruktør,
skuespiller og Café Livas kunstneriske Leder, Jacob Morild, en satirisk solo-cabaret.
Senest har Jacob Morild været rundt i landet med de 5-stjernede publikums- og anmeldersuccésser HURRA i efteråret 2020 og HALLØJ i efteråret 2022.
Og hvor er Jacob Morild så nu?
Mere end midaldrende – men tror stadig at han lever evigt.
Politisk meget lig det aktuelt valgte folketing – altså lidt som en
skomagervals; først den ene vej og så den anden vej og tju
og tju og…hva så?
Og hvad med klimaet - Er det kun hans hustru eller også
ham selv, der er ramt af hedeture?
Alt dette og meget mere bliver som vanligt behandlet sort-satirisk med en knivsspids crazy-musikalsk-komik og almindeligt fjolleri.
Og status bliver: Så langt, så…dan?
Spilledage
11. August - 2. September
Mandag-Lørdag kl 20
Billetter
Billetpris 275,-
Købes ved at sende en mail på cafeliva@mail.dk - eller på Teaterbilletter.dk
Medvirkende
Skuespiller, instruktør, dramatiker, tekstforfatter, satiriker m.m.m. Autodidakt i det hele og startede sin karriere i midten af '80-erne. Har sidenhen været vidt omkring bl.a. som redaktør & chef for P3's radiosatire DET DER OM SØNDAGEN 1992-1995; revydirektør på Mogenstrup-revyen 1995-1997; viceredaktør på TV2s UGEN DER GAK 1995-1996 - desuden optrådt på Nørrebros Teater, AmagerScenen, Det Ny Teater, Privat Teateret, FolkeTeateret, Græsted Revyen, Rottefælden i Svendborg, Nykøbing F.revyen, Hjørring Revyen og mange, mange andre steder.
Har modtaget Wilhelm Hansen Fondens Hæderspris i 2014, De Danske Teaterforeningers Ærspris 2014, Danske Teateranmelderes Initiativ-pris 2015, 4 gange kåret til Årets Revyforfatter og 4 gange nomineret til en Reumert - sidst for Julecabaretten NÅR KRYBBEN ER TOM i 2015.
Siden 1987 engageret i Liva, hvor han har stået i spidsen/været involveret/skrevet/spillet med i....over 50 cabaretter til dato og der er mange flere på vej - siden 1999 har han desuden været kunstnerisk & administrativ leder af Café Liva.