Skip directly to content

PÅ LOFTET SIDDER KRISEN - Årets Julecabaret

Forestillingen

Årets Julecabaret har på snart 35te år været Café Livas tilbagevendende flagskib og i 2023 vender holdet fra de 5-stjernede anmelder- og publikums-succéser

ANDENS VERDENSKRIG 2014 &  ROTTER PÅ LOFTET 2020 tilbage i stærkeste form.

Atter bliver samtlige af julens traditioner, fortællinger, religiøsitet og baggrunde kastet skævt og sort-satirisk op i luften, uden nogen som helst garanti for, hvor de lander.

Vi lever i krisernes vakuum, hvor verden er om muligt endnu mere af lave end før i verdens-historien, som journalister uden historisk ballast plejer at kalde det –

og det ser rigtig nok sort ud: 

Atter krig på Europæisk jord; klimakrise med udsigt til jordens undergang; energikrise og inflation – men den største krise i de små familier er nu engang:

SÅ er det jul igen!

Og dér opstår så flg spørgsmål:

Er udtrykket ”en hvid jul” mest krænkende for klimaet eller bare bundracistisk?

Bør sangen ”Jeg så julemanden kysse Mor” ikke både undergå et #metoo-tjek og lige generelt kønsopdateres?

Mon den SVM-regeringen inviterer resten af Folketinget med til jule-afslutning i år?

Af og med Karsten Jansfort, Jacob Morild, Thomas Pakula og Morten Wedendahl

Som vanligt er det Café Livas Kunstneriske Leder, Jacob Morild, som står for manuskript og instruktion.

 

Spilledage

Torsdag den 7. December kl. 19.30 - BalToppen, Ballerup - køb billetter

Lørdag den 9. December kl. 15.00 - Slagelse Teater - køb billetter

Tirsdag den 12. December kl. 19.30 - Viften, Rødovre - køb billetter

Onsdag den 13. December kl. 20.00 - Ny Ridehus, Næstved - køb billetter

Medvirkende

KARSTEN JANSFORT

Diverse teaterroller på Amagerscenen, Det Ny Teater, Nørrebros Teater, Det Danske Teater, Falkoner Teatret, Ålborg Teater, Hvidovre Teater & Privat Teatret. Har lavet revy & cabaret på Limfjords Revyen, Molbo Revyen, Randers Revy, Allegade 10, Græsted Revy, Århus Revyen, Sønderborg Revy & Hjørring Revyen.

Film & TV: "Et par på Kai'en", "Med Kjærlig Hilsen", "Jo værre, jo bedre", "Kaos i Opgangen", "Mosquito", "Fangerne på Fortet", "Andarki", "Showbizzerne", "Kok Amok", "Madsen & Co.", "Hotellet" og "Rejseholdet"!

På Café Liva: KÆRLIGHED PÅ TOPPEN i 1998!

Morten Wedendahl

Startede som kapelmester og komponist i den Københavnske Studenterrevy i starten af 80¹erne. Blev herefter én af landets førende revykomponister & -kapelmestre fra 1988 på revyer som Holstebro-Revyen, Græsted-Revyen, Rottefælden, Helsingør & i Nykøbing Falster. Et hverv der har givet ham - som den eneste revykomponist - titlen som årets revykom-ponist 3 gange - i 1988, 1994 & 2001. Var sammen med Lise-Lotte Norup, Kirsten Siggaard & Kirsten Vaupel initiativtager til - og kapelmester & arrangør på - SWING SISTERS, som foreløbig har lavet to succésfulde turnéer.

Desuden musiker, arrangør, kapelmester og komponist på musikdramatiske forestillinger på Betty Nansen, Det Danske Teater m.m. - herunder osse Sebastian-musicalen PIPPI i Cirkus-Bygningen og efterfølgende på turné.

Har sideløbende fra 1987 været involveret i henved 20 cabaretter på Café Liva - tit og ofte i samarbejde med tekstforfatteren Jacob Morild - dette par har bl.a. stået for hovedparten af Café Livas succésrige julecabaretter: JULSPIND 1989, JULSPIND 2 1990, BREMSESPOR I SNEEN 1991, ABSOLUT JUL 1995, LIVA PÅ JUL 1997, LIVA PÅ STØTTEJUL 1999 & "ET VINTERMARERIDT" 2001.

Thomas Pakula

Musiker, komponist & arrangør på bl.a. Nykøbing F. revyen & Det Ny Teater.

Skrev i 1999 musik til børneforestillingen "Englen og den Blå Hest" på EgnsTeateret Masken.

Fra 1998 TV (DR) "Musikbutikken" (som keyboardspiller og arrangør) samt "Fællessang på Bakken" (key+arr.), Det Danske Melodi Grand Prix 1999 (key+komp.)

Er - og har været i en årrække - kapelmester og hovedkomponist på Sønderborg-Revyen, Randers Revyen og Odense VinterRevy.

Startede på Liva som kapelmester på den Reumert-prisbelønnede cabaret IND TIL BENET  i 2001 - og har siden været involveret i utallige julecabaretter o.m.a. på Café Liva.

Udover Reumertprisen i 2001, er han bl.a. blevet kåret til Årets Revykomponist i 2005 & i 2015 - og har desuden været Reumert-nomineret 2 gange; sidst for Cafe Livas Julecabaret NÅR KRYBBEN ER TOM i 2015.

Jacob Morild

Skuespiller, instruktør, dramatiker, tekstforfatter, satiriker m.m.m. Autodidakt i det hele og startede sin karriere i midten af '80-erne. Har sidenhen været vidt omkring bl.a. som redaktør & chef for P3's radiosatire DET DER OM SØNDAGEN 1992-1995; revydirektør på Mogenstrup-revyen 1995-1997; viceredaktør på TV2s UGEN DER GAK 1995-1996 - desuden optrådt på Nørrebros Teater, AmagerScenen, Det Ny Teater, Privat Teateret, FolkeTeateret, Græsted Revyen, Rottefælden i Svendborg, Nykøbing F.revyen, Hjørring Revyen og mange, mange andre steder.

Har modtaget Wilhelm Hansen Fondens Hæderspris i 2014, De Danske Teaterforeningers Ærspris 2014, Danske Teateranmelderes Initiativ-pris 2015, 4 gange kåret til Årets Revyforfatter og 4 gange nomineret til en Reumert - sidst for Julecabaretten NÅR KRYBBEN ER TOM i 2015.

Siden 1987 engageret i Liva, hvor han har stået i spidsen/været involveret/skrevet/spillet med i....over 50 cabaretter til dato og der er mange flere på vej - siden 1999 har han desuden været kunstnerisk & administrativ leder af Café Liva.