Under overskriften RAFFINERET HUMOR giver
Børsens Lars Wredstrøm 4 STJERNER
og skriver bl.a:
“Jacob Morild kan et eller andet, både når det
gælder om at skrive tekster og servere dem
frækt, men formfuldendt fra en scenekant.
Det beviser han endnu engang med kabareten
OG HVA SÅ, hvor han både charmerer og
forfører samtidig med, at han slår ned på
publikums dobbeltmoral.”
“På den led rammer denne sydende og ætsende
morsomme kabaret ned på en publikumsligtorn.”
“Serveret med en tæft og bidende ironi, der
går rent hjem.”
“Man underholdes ud over alle grænser.”
“Kabareten er det hele værd.”
“Er man til raffineret og eftertænksom
humor, er det her, man finder den.”
“Både vinklingen og udførelsen er nemlig
eminent.”
Under overskriften KRAS REVY PÅ LIVA
skriver Jyllandspostens Henrik Lyding bl.a:
“Jacob Morild tager danskerne under vittig
og satirisk behandling i fem veloplagte
kvarter.”
“Fem kvarters skarpe og satiriske betragt-
ninger over Danmark og danskerne, skrevet
med spids pen og præsenteret med fræsende
energi af Jacob Morild med det brede grin og
de vilde øjne.”
“Masser af underfundig sarkasme, spydige
tekster og velturnerede rim.”
“En af Danmarks ubetinget bedst skrivende
revysatirikere.”
“Nicolai Majland leverer både fint samspil
og elegant akkompagnemenet til de musikalske
indslag.”
“I noget nær samme klasse som Osvald Helmuth.”
“Københavnere med trang til genkendelsens gode
og gedigne grin skal storme ned under dæk på
Liva den næste måneds tid.”
Under overskriften MORILD ER LYNILD giver
Ekstra Bladets Gregers Dirckinck-Holmfeld
4 STJERNER og skriver bl.a:
“Kabaret på høje nagler med Jacob Morild”
“Med satanisk frækhed lægger han publikum ned
i lattersammenbrud”
“Morild er konstant lynild."
"Konstant i samspil med Nicolai Majland, som er
en perfekt makker ved klaver og hvad ellers.
En yderst stimulerende kabaret.”
Under overskriften MENS VI SIDDER PÅ FLÆSKET
giver Berlingske Tidendes Jakob Steen Olsen
4 STJERNER og skriver bl.a:
“Han er grov, og han er sjov: Jacob Morild viser
tænder i velgørende og skarp lille kabaret på
Café Liva.”
“Hans evne for den djævelske desperation læner
sig op ad mesterkomikeren Kjeld Petersen.”
“Jo, Jacob Morild kan sit kram på scenen. Men
hvad der er endnu bedre: Han kan selv sætte
sit materiale sammen, så det bliver skægt og
bidende.”
“Den intelligente revy er på ingen måde i fare,
så længe vi har Jacob Morild.”
Under overskriften RAP FOR DE UNGE PÅ FYRRE
giver B.T.s Randi K. Petersen 4 STJERNER
og skriver bl.a:
“Jacob Morild er fortsat en skarp, skæg og super-
musikalsk satiriker.”
“Det er Morild, når han er bedst.”
“Jacob Morild skaber komikken med sin skøre
mimik, forrygende timing og musikalske
formåen, som han deler med pianisten
Nicolai Majland.”
Under overskriften SKARP SAMFUNDSSATIRE PÅ LIVA
giver Urbans Rie Hammer 4 STJERNER
og skriver bl.a:
“Vi er på Københavns ultimativt hyggeligste bådcafe, hvor
Jacob Morild endnu engang spidder samtidens selvtilstrækkelige
og selvretfærdige tendenser i en skøn blanding af sang,
musik, gags og skarp satire.”
“Morild underholder med sin mesterlige evne til at udstille
samfundets smagløshed i en morsom og musikalsk form.”
Under overskriften ULVEGRIN OG KROKODILLETÅRER
giver Politikens Søren Vinterberg 4 STJERNER
og skriver bl.a:
“Jacob Morild punkterer nok en gang selvfedmens epoke
med vittige vers og ren rimfrost.”
“Jacob Morild er løs igen, med hele sin glatte tilforlade-
lighed trukket godt ned over ulvegrinets rigtig skarpe
hjørnetænder, som han med satirikerens rovdyrsikre
blodtørst planter i bløddelene på tidens typer.”
“Virtuose, frostkolde rim om den midaldrendes
livstomhed.”
“Han er satirescenens mester i musikalitet og timing.”