Skip directly to content

Nothing 'bout Me - en Sting-cabaret

Forestillingen

På utallige opfordringer genopsættes den succesfulde Sting-cabaret fra foråret 2019!

Kærligheden er altoverskyggende og har uendelige afskygninger, men uanset hvor tætte man bliver og hvor længe og/eller intenst man er sammen – ved man aldrig helt præcist, hvad der foregår i éns bedre halvdels indre.
Med udgangspunkt i komponisten, tekstforfatteren og musikeren Sting’s sangskat gennem de sidste 40 år, fortælles et utal af historier om kærlighed – kærlighed ikke bare til den eneste ene, men osse til de små ting; til familien; til sig selv; til livet – ja, kort sagt til alt.
Bag cabaretten står makkerparret Jacob Morild og Morten Wedendahl, som osse stod bag succésserne Love Me Do - en Beatles-cabaret & Måske Ku Vi - en Sebastian-cabaret.
 

Spilledage

3. - 6. Marts; 9. - 10. Marts; 13. Marts; 17. -20. Marts & 23.- 27. Marts

Tirsdag - Lørdag kl. 20.00

Menu

Menuen er ikke helt på plads endnu, men forventes offentliggjort medio juni 2020

Billetter

Billetpris 250,-

Medvirkende

Nils Krøyer

Livas Tekniske chef, chef-lyd- og lysdesigner, scenograf o.m.a.

Men samtidig osse én af landets bedste bassister indenfor rock, blues o.m.a.

Morten Wedendahl

Startede som kapelmester og komponist i den Københavnske Studenterrevy i starten af 80¹erne. Blev herefter én af landets førende revykomponister & -kapelmestre fra 1988 på revyer som Holstebro-Revyen, Græsted-Revyen, Rottefælden, Helsingør & i Nykøbing Falster. Et hverv der har givet ham - som den eneste revykomponist - titlen som årets revykom-ponist 3 gange - i 1988, 1994 & 2001. Var sammen med Lise-Lotte Norup, Kirsten Siggaard & Kirsten Vaupel initiativtager til - og kapelmester & arrangør på - SWING SISTERS, som foreløbig har lavet to succésfulde turnéer.

Desuden musiker, arrangør, kapelmester og komponist på musikdramatiske forestillinger på Betty Nansen, Det Danske Teater m.m. - herunder osse Sebastian-musicalen PIPPI i Cirkus-Bygningen og efterfølgende på turné.

Har sideløbende fra 1987 været involveret i henved 20 cabaretter på Café Liva - tit og ofte i samarbejde med tekstforfatteren Jacob Morild - dette par har bl.a. stået for hovedparten af Café Livas succésrige julecabaretter: JULSPIND 1989, JULSPIND 2 1990, BREMSESPOR I SNEEN 1991, ABSOLUT JUL 1995, LIVA PÅ JUL 1997, LIVA PÅ STØTTEJUL 1999 & "ET VINTERMARERIDT" 2001.

Jacob Morild

Skuespiller, instruktør, dramatiker, tekstforfatter, satiriker m.m.m. Autodidakt i det hele og startede sin karriere i midten af '80-erne. Har sidenhen været vidt omkring bl.a. som redaktør & chef for P3's radiosatire DET DER OM SØNDAGEN 1992-1995; revydirektør på Mogenstrup-revyen 1995-1997; viceredaktør på TV2s UGEN DER GAK 1995-1996 - desuden optrådt på Nørrebros Teater, AmagerScenen, Det Ny Teater, Privat Teateret, FolkeTeateret, Græsted Revyen, Rottefælden i Svendborg, Nykøbing F.revyen, Hjørring Revyen og mange, mange andre steder.

Har modtaget Wilhelm Hansen Fondens Hæderspris i 2014, De Danske Teaterforeningers Ærspris 2014, Danske Teateranmelderes Initiativ-pris 2015, 4 gange kåret til Årets Revyforfatter og 4 gange nomineret til en Reumert - sidst for Julecabaretten NÅR KRYBBEN ER TOM i 2015.

Siden 1987 engageret i Liva, hvor han har stået i spidsen/været involveret/skrevet/spillet med i....over 50 cabaretter til dato og der er mange flere på vej - siden 1999 har han desuden været kunstnerisk & administrativ leder af Café Liva.