MÅSKE KU VI - en Sebastian-cabaret
Forestillingen
Se forsmag ved at klikke her
Folkene bag én af Livas største succésser Beatlescabaretten Love Me Do - Jacob Morild & Morten Wedendahl – har, med Troubadurens tilladelse, kastet sig over Sebastians sange i alle dens afskygninger og tegner gennem dem et sørgmuntert, skarpt satirisk og crazyhumoristisk portræt af Danmark gennem de sidste 40 års ud-(og af?)-vikling af velfærdssamfundet.
Med sig på scenen har de skuespilleren Mette Marckmann, som i 2006 høstede stor anerkendelse for Trille-cabaretten Et Lille Lys i Mørket - en Trillecabaret.
Og bassisten Eva Skipper, som er én af sin generations dygtigste og mest alsidige på sit instrument.
Sagt og skrevet om Måske Ku Vi, da den havde urpremiere på Snoreloftet på Folketeatret i Cafe Liva-regi i januar 2009:
”Jeg er helt overvældet.”– Sebastian, Manden Bag
”Måske Ku vi? – Jamen, det ka’ I da!”– Jakob Steen Olsen, Berlingske T.
”Halvanden time fuld af musikalsk vellyd.”– Henrik Lyding, JP
”Hold kæft, hvor er det sjovt!”– Ole Fick, Musiker, komiker m.m.m.
”Nej, hvor er det godt!” – Lasse Lunderskov, Musiker & skuespiller m.m.m.
”Det er pissegodt, intet mindre!”– Henrik Koefoed, Ørkensøn m.m.m.
Spilledage
16. Januar - 17. Februar
Tirsdag - Lørdag kl. 21
Billetter
Billetpris 230,-
inkl cabaretmenu 405,-
Menu kan kun købes gennem Cafe Liva -
billetter kan til gengæld osse købes via billetten.dk
og med ungdoms- og grupperabat, samt teater-rabat i begrænset omfang, på teaterbilletter.dk
Galleri
Medvirkende
Uddannet som skuespiller fra Statens Teaterskole i 1992 og derefter opgaver på Jytte Abildstrøms Teater, Københavneren, Nørrebro Teater, Team Teatret, Folketeatret, Holbæk Egnsteater & CaféTeatret.
Osse flittig revyskuespiller i Sønderborg, Græsted, Nykøbing F., Ganløse & Mogenstrup.
Film & TV: "Brudevalsen", "Rimini", "Obduktionen.", "Interview", "Riget", "Kun en Pige", "TV-10.", "Skål - enten, eller", "Taxa.", "I wonder who's kissing her now", "Hva'så?" - TV-satire, "Skjulte spor"
Radio: Tilknyttet Børneradio på P3 fra 1999 + Radiospillene: "Pinden" & "Balkonen". Desuden medlem af teater-improgruppen ALT PÅ ET BRÆT
På Café Liva: Første gang i den meget roste '80-er-cabaret CAFELIV i 2000 - og siden i både julecabaretter og mange andre sammenhænge; bl.a. Trille-cabaretten Et Lille Lys I Mørket fra 2006, som har afstedkommet at Mette osse rejser rundt med det originale Trille-band (Ole Fick, Øjvind Ougaard & Mads Vinding) og fortolker Trilles sange med stor succés.
Skuespiller, instruktør, dramatiker, tekstforfatter, satiriker m.m.m. Autodidakt i det hele og startede sin karriere i midten af '80-erne. Har sidenhen været vidt omkring bl.a. som redaktør & chef for P3's radiosatire DET DER OM SØNDAGEN 1992-1995; revydirektør på Mogenstrup-revyen 1995-1997; viceredaktør på TV2s UGEN DER GAK 1995-1996 - desuden optrådt på Nørrebros Teater, AmagerScenen, Det Ny Teater, Privat Teateret, FolkeTeateret, Græsted Revyen, Rottefælden i Svendborg, Nykøbing F.revyen, Hjørring Revyen og mange, mange andre steder.
Har modtaget Wilhelm Hansen Fondens Hæderspris i 2014, De Danske Teaterforeningers Ærspris 2014, Danske Teateranmelderes Initiativ-pris 2015, 4 gange kåret til Årets Revyforfatter og 4 gange nomineret til en Reumert - sidst for Julecabaretten NÅR KRYBBEN ER TOM i 2015.
Siden 1987 engageret i Liva, hvor han har stået i spidsen/været involveret/skrevet/spillet med i....over 50 cabaretter til dato og der er mange flere på vej - siden 1999 har han desuden været kunstnerisk & administrativ leder af Café Liva.
Startede som kapelmester og komponist i den Københavnske Studenterrevy i starten af 80¹erne. Blev herefter én af landets førende revykomponister & -kapelmestre fra 1988 på revyer som Holstebro-Revyen, Græsted-Revyen, Rottefælden, Helsingør & i Nykøbing Falster. Et hverv der har givet ham - som den eneste revykomponist - titlen som årets revykom-ponist 3 gange - i 1988, 1994 & 2001. Var sammen med Lise-Lotte Norup, Kirsten Siggaard & Kirsten Vaupel initiativtager til - og kapelmester & arrangør på - SWING SISTERS, som foreløbig har lavet to succésfulde turnéer.
Desuden musiker, arrangør, kapelmester og komponist på musikdramatiske forestillinger på Betty Nansen, Det Danske Teater m.m. - herunder osse Sebastian-musicalen PIPPI i Cirkus-Bygningen og efterfølgende på turné.
Har sideløbende fra 1987 været involveret i henved 20 cabaretter på Café Liva - tit og ofte i samarbejde med tekstforfatteren Jacob Morild - dette par har bl.a. stået for hovedparten af Café Livas succésrige julecabaretter: JULSPIND 1989, JULSPIND 2 1990, BREMSESPOR I SNEEN 1991, ABSOLUT JUL 1995, LIVA PÅ JUL 1997, LIVA PÅ STØTTEJUL 1999 & "ET VINTERMARERIDT" 2001.