Skip directly to content

LIVA DER MANGLEDE! - Årets julecabaret

Forestillingen

Grundet myndighedsbehandling og deraf flg byggeforsinkelser, nåede Liva 2 desværre alligevel ikke at være brugbar til Årets Julecabaret.

Vi spiller istedet Liva Der Manglede på PH-cafeen på Halmtorvet, som vi har gjort de tre foregående år.

Traditionen tro skrives julecabaretten af makkerparret Jacob Morild & Morten Wedendahl, som osse står på scenen sammen med et par gamle kendinge fra de sidste par års julecabaretter: Ole Fick & Anne Karin Broberg. Som traditionen også forebyder vil julens væsen og uvæsen sættes ind i den aktuelle kontekst, som det danske forbrugssamfund som vanligt befinder sig i......og så bliver det som vanligt en ordentlig gang sort satire, crazykomik og musikalsk ballade, som har kendetegnet Cafe Livas julecabaretter siden 1989.

Medvirkende

Jacob Morild

Skuespiller, instruktør, dramatiker, tekstforfatter, satiriker m.m.m. Autodidakt i det hele og startede sin karriere i midten af '80-erne. Har sidenhen været vidt omkring bl.a. som redaktør & chef for P3's radiosatire DET DER OM SØNDAGEN 1992-1995; revydirektør på Mogenstrup-revyen 1995-1997; viceredaktør på TV2s UGEN DER GAK 1995-1996 - desuden optrådt på Nørrebros Teater, AmagerScenen, Det Ny Teater, Privat Teateret, FolkeTeateret, Græsted Revyen, Rottefælden i Svendborg, Nykøbing F.revyen, Hjørring Revyen og mange, mange andre steder.

Har modtaget Wilhelm Hansen Fondens Hæderspris i 2014, De Danske Teaterforeningers Ærspris 2014, Danske Teateranmelderes Initiativ-pris 2015, 4 gange kåret til Årets Revyforfatter og 4 gange nomineret til en Reumert - sidst for Julecabaretten NÅR KRYBBEN ER TOM i 2015.

Siden 1987 engageret i Liva, hvor han har stået i spidsen/været involveret/skrevet/spillet med i....over 50 cabaretter til dato og der er mange flere på vej - siden 1999 har han desuden været kunstnerisk & administrativ leder af Café Liva.

Morten Wedendahl

Startede som kapelmester og komponist i den Københavnske Studenterrevy i starten af 80¹erne. Blev herefter én af landets førende revykomponister & -kapelmestre fra 1988 på revyer som Holstebro-Revyen, Græsted-Revyen, Rottefælden, Helsingør & i Nykøbing Falster. Et hverv der har givet ham - som den eneste revykomponist - titlen som årets revykom-ponist 3 gange - i 1988, 1994 & 2001. Var sammen med Lise-Lotte Norup, Kirsten Siggaard & Kirsten Vaupel initiativtager til - og kapelmester & arrangør på - SWING SISTERS, som foreløbig har lavet to succésfulde turnéer.

Desuden musiker, arrangør, kapelmester og komponist på musikdramatiske forestillinger på Betty Nansen, Det Danske Teater m.m. - herunder osse Sebastian-musicalen PIPPI i Cirkus-Bygningen og efterfølgende på turné.

Har sideløbende fra 1987 været involveret i henved 20 cabaretter på Café Liva - tit og ofte i samarbejde med tekstforfatteren Jacob Morild - dette par har bl.a. stået for hovedparten af Café Livas succésrige julecabaretter: JULSPIND 1989, JULSPIND 2 1990, BREMSESPOR I SNEEN 1991, ABSOLUT JUL 1995, LIVA PÅ JUL 1997, LIVA PÅ STØTTEJUL 1999 & "ET VINTERMARERIDT" 2001.

Ole Fick
Anne Karin Broberg