Under overskriften EN MED HELE SVINERIET skriver
Politikens Monna Dithmer bl.a:
“Jydepotten Carsten Knudsen fra De Nattergale underholder på
lunt blus.”
“Hele tilskuerbemandingen på det gode skib Cafe Liva kommer
op at stå og vifter med hænderne.”
“Gryyynt! Simpelthen svineskægt.”
Der er en musikalitet og et smårablende lune, der holder det i
grunden ret tilforladelige svineri på et lunt underholdningsblus.”
Under overskriften BLÅØJET OG SJOFEL giver B.T.s Birgitte Grue
4 STJERNER og skriver bl.a:
“Vestjysk humor i Hovedstaden.”
“Sange og musiknumre er alle af egen avl og trives under bæltestedet.
At de osse er morsomme skyldes Knudsens blåøjede uforfærdethed
og hans underdrejede jyske humor.”
Han kan osse bugtale - og gør det i en foruroligende grynte-sketch,
hvor han er griseavler.”
“I sit bedste nummer udstiller han på en stilfærdig, næsten Hausgaardsk
måde den grusomme sladder og ondskabsfuldheden i en forblæst
jysk lilleby.”
Under overskriften EN NATTERGAL UNDER DÆK skriver JyllandsPostens
Henrik Lyding bl.a:
“Halvanden time med en energisk Carsten Knudsen på grænsen til det
hektiske med sin helt egen gavtyvecharme og rå-sorte humor.”
“En særlig side af forestillingen er det musikalske. Carsten Knudsen
kan ud over at håndtere en guitar, spille fløjte med næsen, frembringe
melodier ved at lade violinen stryge over buen og blæse dybe,
dirrende toner i et mægtigt trærør.
Mægtigt Underholdende”
Under overskriften KNUDSEN MED SOVS OG KARTOFLER skriver
Berlingske Tidendes Me Lund bl.a:
"Carsten Knudsen er både nattergal og splittergal i sit vestjyske soloshow på Café Liva."
"Det er suverænt!"
"Mens han gøgler med en bunke instrumenter og endda giver hittet Salmonella Ella i flere versioner - bl.a i en tysk disko-udgave - kredser teksterne med hjemegnens underdrejede selvbevidsthed om de ensomme skæbner i det sandfygende Vestjylland."
"Den lune Carsten Knudsen er musikalsk, så det står ud af begge ender."