JULSPIND & ENGLENISSER - Årets Julecabaret
Forestillingen
Billetoversigt - ledige billetter:
Tirsdag den 14. December - 14 Billetter *
Onsdag den 15. December - Billetter
Torsdag den 16. December - 22 Billetter *
Fredag den 17. December - 18 Billetter *
Lørdag den 18. December - 16 Billetter *
Mandag den 20. December - Billetter
Tirsdag den 21. December - Billetter
Onsdag den 22. December - Billetter
* = Billetter kan kun købes direkte via cafeliva@mail.dk
Årets Julecabaret har siden 1989 været Café Livas tilbagevendende flagskib og i 2021 står julecabaretten først og fremmest i kvindernes tegn..
På scenen står således skuespillerne Joy-Maria Frederiksen, Mette Marckmann og Rikke Buch Bendtsen, dog akkompagneret af en mand – nemlig komponisten, kapelmesteren og pianisten Nicolai Majland..
Cafe Livas julecabaret har ryg og tradition for at være én af landets skarpeste satiriske termometre for Rigets tilstand – og især på den tid af året, hvor danskernes både værste og bedste sider luftes i tvangssamvær med én af menneskehedens mest skræmmende institutioner; nemlig Familien.
Og ovenpå en verdensomspændende pandemi og midt i meToo-tider, politisk indblanding i medierne og en klima-debat, som alle har et ord at skulle have sagt om, men nærmest ingen indsats for at forbedre; dér bliver temperaturen i Årets Julecabaret taget af det faktuelt stærkeste køn.
Som vanligt er det Café Livas Kunstneriske Leder, Jacob Morild, som står for manuskript og instruktion i tæt samarbejde med skuespillerholdet.
Spilledage
De sidste forestillinger er aflyst grundet corona.
Billetter
Billetpris - 285,-
- Inkl Julemenu 610,-
Købes på cafeliva@mail.dk (gebyrfrit) - eller på billetten.dk og teaterbilletter.dk
OBS - Julemenu kan kun købes på cafeliva@mail.dk
Medvirkende
Skuespiller og instruktør.
Har spillet et hav af forestillinger på snart sagt alle scener i landet
Har dels som skuespiller i Bornholmer-Revyen og Esbjerg-revyen o.m.fl
og dels som instruktør stået i spidsen for Tam-Tam i Tivoli, Nykøbing Falster-revyen
og de sidste par år for én af de nyeste og mest succesrige revyer, nemlig landets
trediestørste revy - Odense Revyen.
På Cafe Liva har hun før med stor succes optrådt i Det Svage Køn 2010 &
And Over Bord - Årets Julecabaret 2017
Uddannet som skuespiller fra Statens Teaterskole i 1992 og derefter opgaver på Jytte Abildstrøms Teater, Københavneren, Nørrebro Teater, Team Teatret, Folketeatret, Holbæk Egnsteater & CaféTeatret.
Osse flittig revyskuespiller i Sønderborg, Græsted, Nykøbing F., Ganløse & Mogenstrup.
Film & TV: "Brudevalsen", "Rimini", "Obduktionen.", "Interview", "Riget", "Kun en Pige", "TV-10.", "Skål - enten, eller", "Taxa.", "I wonder who's kissing her now", "Hva'så?" - TV-satire, "Skjulte spor"
Radio: Tilknyttet Børneradio på P3 fra 1999 + Radiospillene: "Pinden" & "Balkonen". Desuden medlem af teater-improgruppen ALT PÅ ET BRÆT
På Café Liva: Første gang i den meget roste '80-er-cabaret CAFELIV i 2000 - og siden i både julecabaretter og mange andre sammenhænge; bl.a. Trille-cabaretten Et Lille Lys I Mørket fra 2006, som har afstedkommet at Mette osse rejser rundt med det originale Trille-band (Ole Fick, Øjvind Ougaard & Mads Vinding) og fortolker Trilles sange med stor succés.
RIKKE BUCH BENDTSEN har optrådt i adskillige shows og musicals. Som Roxie Hart i “CHICAGO” Det ny Teater, Lenerl i “SOMMER I TYROL” Folketeatret, “HJØRRING REVYEN” , “NYKØBING FALSTER REVYEN”, “SVENBORG SOMMERREVY” og som puddelhunden Nutzi og Delle Kaya i “JUNGLEDYRET HUGO” Bellevue Teater osv.I 2021 medvirkede hun i Cafe Livas Julecabaret “JULSPIND OG ENGLENISSER”, bl.a. med hittet “Nissefar”, i selskab med Joy-Maria Frederiksen, Mette Marckmann og Nicolai MajlandKarrieren tog oprindelig fart med det multi-platin-vindende popband DISKOFIL, hvor hun i rollen som leadsinger DISKO LYDIA turnerede Danmark tyndt i 90’erne.Rikke har også en stor passion for Big Band musik, og man finder hende indimellem som Sang Diva når hun giver koncert med Randers Big Band.
Nicolai Majland er en blændende komponist og jazzpianist
Uddannet fra Rytmisk Konservatorium i Esbjer og startede sin
teaterkarriere som Kapelmester på Esbjerg-Revyen i 2003.
En meget velrenomeret jazzpianist med flere album-udgivelser bag sig
Har dels sin egen trio og spiller desuden som kapelmester/pianist hos bl.a. Birgitte Soujin
Har medvirket i flere cabaretter på Cafe Liva med Jacob Morild - bl.a. den Reumert-nominerede
VAR DET DET? fra 2009 - og lavede sammen med Mette Marckmann den meget roste Trille-cabaret.
Skuespiller, instruktør, dramatiker, tekstforfatter, satiriker m.m.m. Autodidakt i det hele og startede sin karriere i midten af '80-erne. Har sidenhen været vidt omkring bl.a. som redaktør & chef for P3's radiosatire DET DER OM SØNDAGEN 1992-1995; revydirektør på Mogenstrup-revyen 1995-1997; viceredaktør på TV2s UGEN DER GAK 1995-1996 - desuden optrådt på Nørrebros Teater, AmagerScenen, Det Ny Teater, Privat Teateret, FolkeTeateret, Græsted Revyen, Rottefælden i Svendborg, Nykøbing F.revyen, Hjørring Revyen og mange, mange andre steder.
Har modtaget Wilhelm Hansen Fondens Hæderspris i 2014, De Danske Teaterforeningers Ærspris 2014, Danske Teateranmelderes Initiativ-pris 2015, 4 gange kåret til Årets Revyforfatter og 4 gange nomineret til en Reumert - sidst for Julecabaretten NÅR KRYBBEN ER TOM i 2015.
Siden 1987 engageret i Liva, hvor han har stået i spidsen/været involveret/skrevet/spillet med i....over 50 cabaretter til dato og der er mange flere på vej - siden 1999 har han desuden været kunstnerisk & administrativ leder af Café Liva.