Julen Er Hjerternes Test - Årets Julecabaret
Forestillingen
Årets Julecabaret har siden 1989 været Café Livas tilbagevendende flagskib og i 2024 står julecabaretten endnu engang i kvindernes tegn..
På scenen står således skuespillerne Joy-Maria Frederiksen, Mette Marckmann og Pernille Schrøder, dog akkompagneret af en mand – nemlig komponisten, kapelmesteren og pianisten Nicolai Majland..
Cafe Livas julecabaret har ry og tradition for at være én af landets skarpeste satiriske termometre for Rigets tilstand – og især på den tid af året, hvor danskernes både værste og bedste sider luftes i tvangssamvær med én af menneskehedens mest skræmmende institutioner; nemlig Familien.
Midt i et kaos af stigende vandstande, stormagts-præsidenter af varierende demagogisk fremfærd og generel undergangsstemning af krig, nød og ødelæggelse – kastes blikket mod en højtid, som tager udgangspunkt i en barnefødsel i et område af verden, hvor der har været konstant ufred i et par tusind år.
Og på Liva bliver temperaturen på alt dette, så taget af det faktuelt stærkeste køn i Årets Julecabaret.
Som vanligt er det Café Livas Kunstneriske Leder, Jacob Morild, som står for manuskript og instruktion i tæt samarbejde med skuespillerholdet.
Spilledage
16. November - 20. December - Mandag-Lørdag kl. 20
OBS - ingen forestilling Lørdag den 7.12, Mandag den 9.12 og Tirsdag den 10.12
Købes ved at sende en mail på cafeliva@mail.dk - eller på Teaterbilletter.dk
Billetter
Billetpris dk 300,-
Medvirkende
Skuespiller og instruktør.
Har spillet et hav af forestillinger på snart sagt alle scener i landet
Har dels som skuespiller i Bornholmer-Revyen og Esbjerg-revyen o.m.fl
og dels som instruktør stået i spidsen for Tam-Tam i Tivoli, Nykøbing Falster-revyen
og de sidste par år for én af de nyeste og mest succesrige revyer, nemlig landets
trediestørste revy - Odense Revyen.
På Cafe Liva har hun før med stor succes optrådt i Det Svage Køn 2010 &
And Over Bord - Årets Julecabaret 2017
Skuespiller og sanger.
Havde sin profesionelle debut i 1987 på netop Café Liva , og har siden medvirket i skuespil, komedier og musicals i massevis.
Pernille er nok mest kendt for sin medvirken i mere end 50 revyer gennem årene:
Græstedrevyen, Rottefælden, Esbjergrevyen, Sønderborg Revy, Nykøbing F. Revyen
og ikke mindst Cirkusrevyen af flere omgange – sidst i 2024 , og mange , mange flere.
Som sangsolist kan man finde hende hos såvel små jazzensembler som ved koncerter med nogle af landets største orkestre.
Pernille har tidligere gæstet Café Liva i 1987 - “ Midt i en spisetid “, 1989 - “ Nat over Nyhavn “, 1998 - “ Single”
og sidst i Skål i Skibet - ÅretsJulecabaret i 2006.
Uddannet som skuespiller fra Statens Teaterskole i 1992 og derefter opgaver på Jytte Abildstrøms Teater, Københavneren, Nørrebro Teater, Team Teatret, Folketeatret, Holbæk Egnsteater & CaféTeatret.
Osse flittig revyskuespiller i Sønderborg, Græsted, Nykøbing F., Ganløse & Mogenstrup.
Film & TV: "Brudevalsen", "Rimini", "Obduktionen.", "Interview", "Riget", "Kun en Pige", "TV-10.", "Skål - enten, eller", "Taxa.", "I wonder who's kissing her now", "Hva'så?" - TV-satire, "Skjulte spor"
Radio: Tilknyttet Børneradio på P3 fra 1999 + Radiospillene: "Pinden" & "Balkonen". Desuden medlem af teater-improgruppen ALT PÅ ET BRÆT
På Café Liva: Første gang i den meget roste '80-er-cabaret CAFELIV i 2000 - og siden i både julecabaretter og mange andre sammenhænge; bl.a. Trille-cabaretten Et Lille Lys I Mørket fra 2006, som har afstedkommet at Mette osse rejser rundt med det originale Trille-band (Ole Fick, Øjvind Ougaard & Mads Vinding) og fortolker Trilles sange med stor succés.
Nicolai Majland er en blændende komponist og jazzpianist
Uddannet fra Rytmisk Konservatorium i Esbjer og startede sin
teaterkarriere som Kapelmester på Esbjerg-Revyen i 2003.
En meget velrenomeret jazzpianist med flere album-udgivelser bag sig
Har dels sin egen trio og spiller desuden som kapelmester/pianist hos bl.a. Birgitte Soujin
Har medvirket i flere cabaretter på Cafe Liva med Jacob Morild - bl.a. den Reumert-nominerede
VAR DET DET? fra 2009 - og lavede sammen med Mette Marckmann den meget roste Trille-cabaret.



