Skip directly to content

JEG FORTRYDER INTET...VEL?

Forestillingen

★★★★★ 

Frd.Borg Amts Avis: "Passer som fod i hose!" 

★★★★ 

Morten Buckhøj: "Aldeles Fremragende!"

★★★★ 

Cph Culture: "Har Rikke Buch Bendtsen nogensinde været bedre?"

Hun står i sin frisørsalon – hun er fra Randers; snart 50; og livet har været alt andet end nemt – men hun fortryder intet…vel?

Med udgangspunkt i sangerinden Edith Piaf’s righoldige sangrepertoire fortælles en historie om et helt almindeligt kvindeliv anno 2023 med udgangspunkt i generationen der blev født i 70’erne og voksede op i hhv 80’ernes armod og 90’ernes individualisme.

Et liv hvor de store omvæltninger i verden, har været overhalet af dagligdagens kamp for en tilværelse.

Cafe Liva sætter atter engang fokus på en generation og en kvindeskikkelse i Dagens Danmark, som Liva før har haft stor succés med i bl.a. Er Du Da Sindssyg med Lane Lind i 2005 og På Toppen med Lone Rødbroe i 2013.

På scenen står skuespillerinden og sangeren Rikke Buch Bendtsen, akkompagneret af pianisten, arrangørern og kapelmesteren Nicolai Majland.

Manuskriptet er skrevet Jacob Morild, som også står for iscenesættelsen

dog med et øje udefra ved Jan Hertz.

 

Spilledage

9. - 31. Marts

Mandag-Lørdag kl. 20

Menu

Cabaretmenu serveres i teatersalen og bestilles vis cafeliva@mail.dk - senest dagen før inden kl. 12 Mødetid ved spisning kl. 18.00 Forret: Jordskok suppe med jordskok chips & purløg Hertil surdejs brød & pisket smør Hovedret: Braisseret oksespidsbryst med kartoffel, gulerod, selleri & peberrodssauce Pris 250,00 Dessert-tilvalg: Chokolade mousse med karamelknas Pris 75,00

Billetter

Billetpris 250,-

Købes ved at sende en mail på cafeliva@mail.dk - eller på Billetten.dk - eller Teaterbilletter.dk

Medvirkende

Rikke Buch Bendtsen
RIKKE BUCH BENDTSEN har optrådt i adskillige shows og musicals. Som Roxie Hart i “CHICAGO” Det ny Teater, Lenerl i “SOMMER I TYROL” Folketeatret, “HJØRRING REVYEN” , “NYKØBING FALSTER REVYEN”, “SVENBORG SOMMERREVY” og som puddelhunden Nutzi og Delle Kaya  i “JUNGLEDYRET HUGO” Bellevue Teater osv.
I 2021 medvirkede hun i Cafe Livas Julecabaret “JULSPIND OG ENGLENISSER”, bl.a. med hittet “Nissefar”,  i selskab med Joy-Maria Frederiksen, Mette Marckmann og Nicolai Majland
Karrieren tog oprindelig fart med det multi-platin-vindende popband DISKOFIL, hvor hun i rollen som leadsinger DISKO LYDIA turnerede Danmark tyndt i 90’erne.
Rikke har også en stor passion for Big Band musik, og man finder hende indimellem som Sang Diva når hun giver koncert med Randers Big Band.
Nicolai Majland

Nicolai Majland er en blændende komponist og jazzpianist

Uddannet fra Rytmisk Konservatorium i Esbjer og startede sin

teaterkarriere som Kapelmester på Esbjerg-Revyen i 2003.

En meget velrenomeret jazzpianist med flere album-udgivelser bag sig

Har dels sin egen trio og spiller desuden som kapelmester/pianist hos bl.a. Birgitte Soujin

Har medvirket i flere cabaretter på Cafe Liva med Jacob Morild - bl.a. den Reumert-nominerede

VAR DET DET? fra 2009 - og lavede sammen med Mette Marckmann den meget roste Trille-cabaret.

Show tickets

SIDSTE AFTEN! 10 Billetter tilbage - kan købes på teaterbilletter.dk eller i døren fra kl 19
1