Skip directly to content

DET FORSØMTE FORHOLD

Forestillingen

Isen smelter, der er krig i store dele af verden, økonomisk nedtur lurer lige om hjørnet - OG HVA’ SÅ!!?? JEG HAR IKKE FÅET SEX I ET HALVT ÅR!!!!!! Café Liva præsenterer en helt nyskrevet cabaret om gennemsnitsdanskerens allerstørste problem: DET FORSØMTE FORHOLD. En cabaret der bl.a. stiller spørgsmålene: Er der liv efter ægteskabet? Er der sex? Hva’ er bedst: Et parforhold eller et par forhold? og hvem fanden har nogensinde levet lykkeligt til deres dages ende?

Medvirkende

Jacob Morild

Skuespiller, instruktør, dramatiker, tekstforfatter, satiriker m.m.m. Autodidakt i det hele og startede sin karriere i midten af '80-erne. Har sidenhen været vidt omkring bl.a. som redaktør & chef for P3's radiosatire DET DER OM SØNDAGEN 1992-1995; revydirektør på Mogenstrup-revyen 1995-1997; viceredaktør på TV2s UGEN DER GAK 1995-1996 - desuden optrådt på Nørrebros Teater, AmagerScenen, Det Ny Teater, Privat Teateret, FolkeTeateret, Græsted Revyen, Rottefælden i Svendborg, Nykøbing F.revyen, Hjørring Revyen og mange, mange andre steder.

Har modtaget Wilhelm Hansen Fondens Hæderspris i 2014, De Danske Teaterforeningers Ærspris 2014, Danske Teateranmelderes Initiativ-pris 2015, 4 gange kåret til Årets Revyforfatter og 4 gange nomineret til en Reumert - sidst for Julecabaretten NÅR KRYBBEN ER TOM i 2015.

Siden 1987 engageret i Liva, hvor han har stået i spidsen/været involveret/skrevet/spillet med i....over 50 cabaretter til dato og der er mange flere på vej - siden 1999 har han desuden været kunstnerisk & administrativ leder af Café Liva.

Jan Rørdam

Udover at ha’ leveret deciderede evergreens til både Alberte og Bamse & Kylling + ha’ en driftig musikerkarriere, har han også nået at lave lidt på Café Liva, hvor han har skrevet musik til og medvirket i cabaretterne HVORDAN? – HALFDAN – en Halfdan Rasmussen-cabaret & Det Forsømte Forhold – et Par på Kassen.
Er altid i tvivl om hvad der er det svage køn og nøjes her med at være med som det tynde øl.

PUK SCHARBAU