Skip directly to content

DE 40

Forestillingen

En sociologisk reportage kabaret!

Af & Med: Mia Lerdam & Regitze Estrup - Musikalsk akkompagnement: Ian Brodersen - Instruktør: Christine Exner

Hvilke tanker gør man sig halvvejs i livet? Er jeg 40, fed og færdig? Eller er jeg i min bedste alder, med bunker af bejlere og muligheder foran mig? Fortryder jeg de første 40, frygter jeg de kommende? Hvem er jeg egentlig? Og er jeg overhovedet halvvejs?

To kvinder står på tærsklen til de 40. I et forsøg på at undgå den berygtede og frygtede 40-årskrise, beslutter de sig for at dykke ned i alt, hvad der er at vide om 40’erne. Er det muligt at nærme sig, ramme og overleve de 40 uden at forfalde til livsstils citater og leopardplettet tøj?

Det hele udvikler sig til en tour de force af en kabaret der på rørende og humoristisk vis vender og drejer det magiske tal 40.

Advarsel: Lommefilosofi kan forekomme.

 

Spilledage

11. - 29. Maj 2021

Tirsdag - Lørdag kl. 20.00

Billetoversigt:

Onsdag den 26. Maj - 10 billetter

Torsdag den 27. Maj - UDSOLGT

Fredag den 28. Maj - UDSOLGT

Lørdag den 29. Maj - UDSOLGT

 

Billetter købes via mail på cafeliva@mail.dk

 - eller teaterbilletter.dk klik her

* = Billetter kan kun købes via mail på cafeliva@mail.dk

Menu

Der kan vælges mellem enten en 2-retters cabaretmenu i teatersalen med mulighed for tilvalg af dessert - eller en 3-retters menu i Brasseriet, med udsigt over Nyhavn 2-retters cabaretmenu: Forret: Ærtesuppe med sprød peberbacon, glaserede ærter & citronolie Hovedret: Unghanebryst stegt med timian & peber med kogte kartofler, forårsfrikassé med nye løg, spæde gulerødder & Løvstikke. Pris 235,- Tilkøb til pausen: Rabarber trifli på danske rabarber med hvid chokoladecreme & små makroner Pris 65,- Brasserie-menu på dækket: Forret: Pocheret helleflynder med grillede grønne asparges, syltede grønne tomater & Musling sauce - A part: Surdejsbrød & Luftigt smør Hovedret: Kroghængt oksemørbrad med syltede, grillede & bagte løg, Grillet Romaine salat & Sauce bordelaise - A part: Pommes fondan med trøffelpure & Estragon sne Dessert: Dehydreret citronkage, kamille sirup, luftig kærnemælk med fermenteret sensommerhonning & Citron sorbet Pris 395,-

Billetter

Billetpris 250,-

- menu; se længere nede

Medvirkende

Mia Lerdam

Mia Lerdam er skuespiller, sanger og manuskriptforfatter. Hun er uddannet fra skuespillerskolen ved Odense Teater i 2010. Hun har siden sin debut på Odense Teater blandt andet spillet på Det Kongelige Teater, Grønnegårds Teatret, Husets Teater, Momentum, Grob, Aarhus Teater, Nordkraft og Teater Hils din Mor. Hun har medvirket i forestillinger som Robin Hood, Kong Arthur, De Lystige Koner i Windsor, GreenBoy, Impossible, Eksil, Eksplosioner og den Reumert vindende Fucking Åmål. Hun har haft roller i forskellige danske og internationale tv-serier, senest i Sommerdahl sæson 2 og har lige afsluttet en rolle i en ny Netflix serie. Hun har lagt stemme til utallige tegnefilm og producerer podcast og film om kunst.

Regitze Estrup

Regitze Estrup er skuespiller og uddannet fra Michael Chekov Studio i 1996. Efter afgang medvirkede hun i Lars Von Triers Verdensuret -en levende udstilling, på kunstforeningen Gl Strand. Herefter var hun med i Idioterne af Von Trier og teaterdebuten var på FÅR302 i Anatols Kabinet. Hun har bl.a spillet på Kaleidoskop, Republique,  Det Kongelige Teater og Teatret Zeppelin i forestillinger som Hvem myrdede Regitze Rio, Den lille havfrue, Kirken og Mirakel. Hun har medvirket i et hav af tv-serier og film som Herrens veje, Broen, Gidseltagningen og Den som Dræber samt Du forsvinder, Journal 64. Hun er snart aktuel i Annette K. Olesens nye film Landet. Hun læser desuden Film og Medievidenskab på KU og optræder med Sidses erotiske Alfabet, hun selv står bag.

Ian Brodersen

Ian Brodersen er komponist, sangskriver samt musiker. Kom med i satiregruppen Emmas Dilemma i 1995. Han har skrevet og produceret musik til en lang række teaterforestillinger på bl.a. Grønnegårdsteatret, Det Kgl. Teater og Kaleidoskop. Desuden har han lavet score til spille-, kort- og dokumentarfilm samt serier for DR på både B&U og RadioDrama. Ian har udgivet egen musik med ensemblet Konkylie. Han optræder både solo og med forskellige bands, der bevæger sig i genrene latinjazz og balkanmusik. De seneste år har han spillet på instrumentet inoxphone “Upserver”, som han har bygget i rustfrit stålservice.

Christine Exner

Christine Exner blev uddannet på Den Danske Scenekunstskole i 2000 og har medvirket i en lang række tv- og teater produktioner. Hun er bl.a. kendt som en del af satiregruppen Krysters Kartel, hvis udsendelse blev sendt på DR2 og har siden, udover at være skuespiller virket som skuespiller og manuskriptforfatter. Senest kunne man kunne se hende i DRs dramaserie Ulven Kommer og i skuespilhuset i forestillingen Mix Double. Hun har tidligere instrueret Græsted Revyen og den roste forestilling MØDRE der spillede på Folteteatret.