Café Liva er stolte af, at kunne præsentere Anne Dorte Michelsens syn på disse, for vort land, så hårde tider
Anne Dorte Michelsen har dels en karriere i Tøsedrengene, en stor solo-karriere & senest successén Venter På Far i bagagen.
Nu har hun lavet en ny kvinde-kvartet – Akut Cabaret – og med undertitlen En Tvangsaktion; præsenterer hun den store finanskrisecabaret.
Som man kender det - bl.a. fra Venter På Far - snakker vi musikalsk vellyd; skrappe,
Underspillede og satirisk-ironiske tekster; samt frem for alt – et lårklaske-lattervækkende syn på Dagens Danmark lige nu.
Kære Bent og Hanne
Hvor er det trist at høre, at I har mistet hele jeres friværdi og må opgive det store carport-projekt. Vi har det også selv lidt svært efter at Henning satte vores pensionsopsparing i højrisiko aktiter. Men er det ikke netop i sådan en situation, at man har brug for sine venner? Det ville være så hyggeligt, hvis I havde lyst til at gå med os ind og
Se Akut Cabaret på Cafe Liva. Det er virkelig musik der kan kurere de værste lommesmerter.
Kærlig hilsen Else
Ps. Er det OK vi splitter regningen?
Af og med Anne Dorte Michelsen – assisteret af Anne Vester Høyer, Ditte Ylva Olsen & Martine Madsen.