Skip directly to content

3 AKKORDER & SANDHEDEN

Forestillingen

★★★★★ Frederiksborg Amts Avis

★★★★ Morten Buckhøj

★★★★ CphCulture

★★★★ Sceneblog

Tre modne mennesker leder efter sandheden – men hvad er sandheden? 

Og hvad er sandheden imellem de 3 i dette menage a troi?

Sandheden…tjahh - den ligger lige for næsen af os og sådan forholder det sig også i country-musikken ...den er skabt af tre akkorder OG sandheden . 

Så hvorfor ikke lede der?

De 3 akkorder i titlen står også for begreberne Tro, Håb og Kærlighed – og Sandheden…? – blæser som altid i vinden, alt efter hvis øjne man beskuer den fra.

Der vil være sange helt fra countryens spæde start med Hank Williams, Jimmie Rodgers  og Woody Guthrie, over folk som Johnny Cash, Willie Nelson, Loretta Lynn, Tammy Wynette og Dolly Parton, og helt op til vor tids store stjerner som Garth Brooks, Dixie Chicks og Josh Turner. 

På scenen står 2 af dansk teaters stærkeste skuespillere i deres generation: Mette Marckmann og Jesper Lohmann – og for de 3 akkorder på alskens guitarer og lignende strengeinstrumenter ´en af landets bedste guitarister, Jan Rørdam.

Manuskriptet og sammensætningen står holdet selv for med kyndig hjælp og øjne udefra ved Cafe Livas kunstneriske leder, Jacob Morild.

Spilledage

25. April - 1. Juni

Mandag-Lørdag kl.20

Menu

Forret - Laksemousse med syltet fennikel & urter Hovedret - Kyllingebryst med bagte gulerødder & sauce med tomat & paprika Dessert - Citronkage med birkes, citroncreme & crumble Pris 300,00

Billetter

Billetpris 275,-

Købes ved at sende en mail på cafeliva@mail.dk - eller på Teaterbilletter.dk

Medvirkende

Jesper Lohmann
Mette Marckmann

Uddannet som skuespiller fra Statens Teaterskole i 1992 og derefter opgaver på Jytte Abildstrøms Teater, Københavneren, Nørrebro Teater, Team Teatret, Folketeatret, Holbæk Egnsteater & CaféTeatret.

Osse flittig revyskuespiller i Sønderborg, Græsted, Nykøbing F., Ganløse & Mogenstrup.

Film & TV: "Brudevalsen", "Rimini", "Obduktionen.", "Interview", "Riget", "Kun en Pige", "TV-10.", "Skål - enten, eller", "Taxa.", "I wonder who's kissing her now", "Hva'så?" - TV-satire, "Skjulte spor"

Radio: Tilknyttet Børneradio på P3 fra 1999 + Radiospillene: "Pinden" & "Balkonen". Desuden medlem af teater-improgruppen ALT PÅ ET BRÆT

På Café Liva: Første gang i den meget roste '80-er-cabaret CAFELIV i 2000 - og siden i både julecabaretter og mange andre sammenhænge; bl.a. Trille-cabaretten Et Lille Lys I Mørket fra 2006, som har afstedkommet at Mette osse rejser rundt med det originale Trille-band (Ole Fick, Øjvind Ougaard & Mads Vinding) og fortolker Trilles sange med stor succés.

Jan Rørdam

Udover at ha’ leveret deciderede evergreens til både Alberte og Bamse & Kylling + ha’ en driftig musikerkarriere, har han også nået at lave lidt på Café Liva, hvor han har skrevet musik til og medvirket i cabaretterne HVORDAN? – HALFDAN – en Halfdan Rasmussen-cabaret & Det Forsømte Forhold – et Par på Kassen.
Er altid i tvivl om hvad der er det svage køn og nøjes her med at være med som det tynde øl.